for¡loren
Ìfor¡love| for¡loren | Ìfor¡love |
subst. _ 2.led: ´¡låw alm.; også ´¡law (jf. K 2.4) Sønderjy.
1) = tilladelse til at gøre noget. han tow sæ ¡si¿l fo¡lòw = han tog sig selv forlov (dvs. spurgte ikke om tilladelse). $Torsted. så hai Ûi få¡låw te¶ å bru· Ûèm å ri· è¡po, næ· i sku fræ¶ Ûèn jæ·n mark te¶ Ûèn nå·n = så (dvs. når forårsarbejdet var gjort) havde de lov til at bruge dem (dvs. hestene) at ride på, når de skulle fra den ene mark til den anden. NPBjerreg.Ommers.46. Sindt do så ¡gjær·n ¡vel, ska do få Få¡låw = siden du så gerne vil, skal du få lov. HostrupD.II.4.5. \ med for¡lov = hvis jeg må ... (høflighedsfrase, oftest indledende et spørgsmål). Indtil den nyeste Tid stod der altid enj Ølkows paa Bordet i Dagligstuen, hvoraf enhver kunde drikke. Fremmede maatte dog sige: mæ Forlow. Lars.Ordb.508. Almindelig indledning til kontakt og samtale: ¡mæ fè¡låw å ¡spø·r hu(r) æ dæñ ¡hæ¿r ¡mañ¶ ¡fræ¿ = med forlov at spørge, hvor er den her mand fra. Skautrup.H.II.145. Dette ord (dvs. røv) nævnes i daglig Tale ligesaa frit, som nogen anden Deel af Legemet. ¨ Dog ere de gamle Talemaader: mæ Folov aa sæt mi R.. ¨ poo e Bænk, og desl. nu sjældnere. Schade.128. mæ folåw å språ·© æn g嵶 (= med forlov at »sprage en gang) siges som Indledning, naar Een vil rose sig selv. $Hurup.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tilladelse til at holde fri [spor. afhjemlet] Sku·lbÒ¿n fæk tillæ Få¡lòw i Da = Skolebørnene fik Lov til at gaa tidligt hjem i dag. Vends. næ¿r æ su¶èl æ nièr, så hår æ daw·læjèrèr djær få¡låw = når solen er nede, så har daglejerne fri. Vestjy (F.). no hæ vi fo¡låw = nu har vi fri for i Dag i Skolen. Fjolde. \ (i leg:) fri for¡lov = helle! (udråb, der tilkendegiver, at man ønsker at udtræde af legen) [spor. i MVJy] $Tvis. Krist.JyA.T.VI.327.
3) få for¡lov = blive udfriet, dø [spor. på Als og Sundeved] hand hæ fåwn få¡law = han er død. AlsOrdsaml.
| for¡loren | Ìfor¡love |
| Sidens top | |