flygte
Ìflykke| flygte | Ìflykke |
adj. _ fløw§tè Holmsland, $Ål, Fanø.
[< Ìflugt 2; spor. i Hards og SVJy]
= hurtig, rask, livlig. (han) er så fløwte = kan overkomme meget i en Hast, som om han fløj over det. Hards. fløwte (dvs.) altid paa Færde, baade i Tide og Utide. Fanø. så møj en flygtig hest = en særdeles hurtig hest. RibeAmt.1911´14.180. \ (også) = vidtløftig, upålidelig [spor. i SVJy] (han) er fløvte = farer med en halv vind. NHorneH.
| flygte | Ìflykke |
| Sidens top | |