flygt
flygtig| flygt | flygtig |
verb. _ *fløit, (ptc.) *fløiten Tønder.
[spor. afhjemlet (i Nørrejy især i yngre kilder)]
= rigsm. æ Herredsfuhr maat fløit fra æ Thing = herredsfogeden måtte flygte fra tinget. Tønder (Kjær.ca.1850). der vaar jo int aa gør, for fløiten vaar hun = der var jo intet at gøre, for flygtet var hun. DrøhsesAlm.1884.
| flygt | flygtig |
| Sidens top | |