flodÇflode

Se også Çflode (verb.)

Ìflode

subst. _ fluè(r) alm.; flowè(r), flow¶è(r) Hards´V (K 2.2); også flo¿ SVJy; spor. skrevet *floder, *florre

[< flod (og formerne med stød skyldes muligvis sammenblanding med dette ord)]

 Næste betydning

1) = oversvømmelse (især ved åer, i forb. med voldsomme regnskyl el. tøbrud) [spredt i Hards og Sydjy´NV] ¡næ¿è de æ ¡tøªbroÛ så kåmè de ¡fluè o æ ¡mar§kè = når det er tøbrud, så kommer der oversvømmelse på markerne. $Give. det hændte, at Træskoene inde i Stuerne kom sejlende ud fra Sengene naar der kom Flu·e (når vandet i bækken ved tøbrud gik over sine bredder). HPHansen.GF.II.243. da war saarn en Floe te de war lywsfarlig å kør øvver æ Bro = der var sådan en oversvømmelse, at det var livsfarligt at køre over broen. Hards´NV.

 Forrige betydning

2) = materiale aflejret ved høj vandstand [syn.: Ìflåd 3] De sivstumper og andre plantedele, der om foråret er blevet liggende i engen nær åen, kaldes "flower". Om foråret brænder man disse plantedele af: "Di bræn’er flower aw". *SVJy.

flodÇflode
Sidens top