Ìflode
flod·fri| Ìflode | flod·fri |
Se også Ìflode (subst.)
verb. _ *flòj· $Hellum; flòj· $Agger; flo¿ $Darum; *floor Fanø. _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: ´èÛ $Agger.
[< flod]
1) = blive højvande [spor. afhjemlet (hyppigst fra Hards´S); syn.: Èfløde] æ haw¶ floj·r swæ¿r i då¿ = havet skyller langt op på stranden i dag. $Agger.
2) (overført) = frådse. som en kone sagde, da hun blev foreholdt, at så sparsommelig behøvede hun da vist ikke være: "Jow, det ka’ ett nyt’ å floor me’et, for vor får ska’ ett blyw ve’ så læng’, han ett ka’ se e fløjknap" (= jo, det kan ikke nytte at frådse (med det), for vor far (dvs. manden) skal ikke blive ved (med at sejle) så længe, at han ikke kan se fløjknappen, dvs. masteknappen). *FanøUgebl. 27/5 1961. do skat da hæ¬èr eñtj al·meçj¶èlè flòj· mæ¶ è (= du skal da heller ikke ligefrem flode med det), dvs. frådse, lade det strømme over alle bredder. *$Hellum.
| Ìflode | flod·fri |
| Sidens top | |