Çflire
¢flire´| Çflire | ¢flire´ |
Se også Ìflire (subst.), Çflire (subst.), ¢flire´ (sms.led)
verb. _ fli·r/flij·r (K 2.0). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. (men med stød i ptc.) Vends, $Agger.
[Nordjy (± Læsø), MVJy, Ommers, spredt i øvrige Midt- og Sydjy (± øerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= trække på smilebåndet; småle for sig selv (uden lyd og ofte med bibetydninger som: underfundigt, smørret, lumsk). Schade.Mors.337. fli·r = smile underfundigt, når man holder en for nar, får en til at gøre sig til nar, uden at han mærker hensigten. $Torsted. hañ fli·rèr i æ skj橶 = han smiler i skægget. $Agger. a tøt, te æ Stasjownsmæjster flirer ledt ad mæ = jeg syntes, at stationsmesteren flirede lidt ad mig. ThNiels.FH.27. Da er De helsen ogsaa bløwen danked te; det er snaar baade te og flir og flæf øwer = da er De ellers også blevet lakket til; det er snart både til at le og græde over. Aakj.BE.30.
| Çflire | ¢flire´ |
| Sidens top | |