Ìflire

Èflire

Se også Ìflire (subst.), Èflire (verb.), ¢flire´ (sms.led)

Çflire

subst. _ med sideformen flirre. _ fli·r/flij·r (K 2.0) alm.; fler· SVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´èr Vends.

[jf. ODS. I.Flirre og ØMO. flirre I; Vends´NV, Sydjy (±SØ); se kort; syn.: fliring]

Tæt afhjemlet

= flænge i tøj; rift i hud; sår. hu¶j sprang ætter ham å ga ham en òr¶renli flijjer i rÒw¶wen = hunden sprang efter ham og gav ham en ordentlig flænge i buksebagen. Vends (Melsen.1811). AEsp.VO. hon saa aa rempe en drabeli Flijr = hun sad og rimpede en drabelig rift. Thise.SoG.106. i den ene Haand havde han skaaret en dyb Flire paa en Flintesten eller et Flaskeskaar. Elmgaard.M.160. \ (spec.) = kvindens kønsorgan. *Milling.1829.

Ìflire	Èflire
Sidens top