Çflip

Ìflire

Se også flere (adj.), Çfly (verb.)

flir

subst. _ flír ( 2.1) Mors.

[< flire; spor. i Nord- og Midtjy]

= smil, grin. dæ gik æn fli¶kèr øwè hans ¡anªsegt = der gik et smil over hans ansigt. Skyum.Mors.II.83. som Følge af, at hans skæve Mund stadigvæk trak op til en Grimasse, som var en løjerlig Ting mellem en Flir og et ¨ Smil, blev hans Kendingsnavn ¨ Jens Flirenkronn. Noe´Nygård.V.40.

Çflip	Ìflire
Sidens top