Ìfly
Èfly| Ìfly | Èfly |
Se også Ìfly (subst.), Èfly (verb.)
verb. _ fli NJyÌ, NVJyÇ, Fur, HimÈ; fly¿ Sall¢, Hards¢, Sydjy£; fløj¶ Fjends, Ommers, MØJyÀ, NDjurs, SSamsø; flej¶ SDjurs, NSamsø; fli¿/fli· (K 1.1) alm. i SønderjyÀ; også flí (K 2.1) SønJy´V; flæj $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.Î; flij¶èr, flíèr (K 2.1) NJy, NVJy, Him. _ præt. og ptc.: a) dde´bøjning: fli÷j hhv. flij¶ Vends{; flij· hhv. flij¶ $Agger, $Erslev; flöj· hhv. flöj¶ Silkeborg´egnen; flör· hhv. flör¶ (el. tilsvarende *fløj, jf. Kort.nr.53) spor. nord for Århus; fly· hhv. fly¿ Sydjy}; fli· hhv. fli¿ $Agerskov; fli· hhv. flí (K 2.1) $Hostrup; (præt.:) fli· $Øsby; flir· $Vodder. _ b) ede´bøjning: ´et hhv. ´¶et (K 6.1) Nord- og MidtjyÌ°, sideform på Sundeved, i $Bov, ØSønJy´S og SSlesv. _ c) særformer: flit, *flijt ØSønJy´V, sideform i Fjolde; flæj(·)/Áflæj(·) (K 1.3) hhv. flæjèn ØSønJy´ØÌÌ, SSlesv. _ imperativ: samme udtale som inf. (men ofte med tilkomst af enklisestødÌÇ). _ generelt: verbet står meget ofte tryksvagt og mister da let evt. længde og stød.
\ Ìogså fly Vends´Ø; Çogså fly¿, flë (K 2.1) Thy´S, Mors; spec. fly $Lødderup; Èvsa. fly i ´S og ´Ø; ¢også flë (K 2.1) Sall, Hards´N; £vsa. flyj¶, der dominerer i Bjerre og LBælt; også flë Fanø; Àdog Áfli· $Løjt, Langf.Sundew.74; Îi Langf.Sundew.74 uden acc.2: fli·è; {dog flÉ÷j hhv. flÉj¶ i ´S; }dog oftere flyj· hhv. flyj¶ i ´Ø; Ì°i $Vroue dog uden stød i ptc.; i MØJy´N og ´Ø opfattes formerne i reglen som enstavelses: fløj·t hhv. fløj¶t etc.; ÌÌnordligst som sideform til ´dde´former, vestligst som sideform til ´ede´former; i $Løjt er optegnet acc.1´form af præt.: flæj, flaj; ÌÇi forb. som fli m¶æ (= giv mig).
[< middelnedertysk flie(g)en (= ordne); formerne flæj·, flæjèn mv. (i ØSønJy) afspejler muligvis den ældre stærke bøjning i nedertysk, jf. Langf.Sundew.74]
1) = give, række, overdrage; sende [Nørrejy (nord for en linje Ribe_Kolding), spor. i Sønderjy´N og ´Ø] Bonden (drak) først af Glasset og rakte det videre til Karlen med de Ord: "Drik no, aa flyj æ Dreng ve" (= drik nu, og ræk det videre til drengen). Ussing.Erritsø.115. aa Ahn ska ha mi Kapperøllik aa saa mi Bruiekjovl, men de flier a int fraa mæ førii ætter min Død = og Ane skal have min »kapperøllike og så min brudekjole, men det giver jeg ikke fra mig førend efter min død. Gaardboe.FV.399. wi flejèÛ ¡u¬¶èÛ te ¡o·s å fek de kå·rèn, så kåm èÛ ¡hjæm¶ å war ¡spuñèn = vi sendte ulden til Århus og fik det kartet, så kom det hjem (dvs. tilbage) og var spundet. $Tved. do ska hælst ha de hièlè fløjè í è hiñèr = du skal helst have det hele flyet i hænderne! (i utålmodighed til den ubehjælpsomme). $Vroue. (talemåde, med varianter:) Ja, "gi mig", "fli mig" og "ta mig", saa kan du arbejde for tre, (sagt) til en der altid skulde passes op. Han. _ (overført:) Han maa jo ikke komme i Skole (dvs. hyrdedrengen, der havde fået fnat), men vi har da endelig ogsaa nok at fly ham at bestille herhjemme. Aakj.VB.64. hon fløjèt ham et par slem øw¶èn, så hañ sku it ha miè kleñkèt = hun sendte ham et par slemme øjne, så han skulle ikke have mere klinket. $Hundslund. Han flye ham et Par po Tosken (= gav ham et par lussinger). Him. Skræen ha osse fli uk, de Saawnfoens Besætning bløv renger aa renger = skrædderen havde også sendt (det rygte) i omløb, at sognefogdens besætning blev ringere og ringere. Thise.LS.I.146. A faatrøe hotte, a ha fli Grijsi aapaa Snak = jeg fortrød næsten, jeg havde ført grisen på tale. Thise.LL.28. Ja, a ¨ vil nøe fli hverken dæ heller ajer i Faalæjnhjæ = ja, jeg vil nødig sætte hverken dig eller andre i forlegenhed. Thise.DP.223. \ faste forb.: fly hånd(en) = give hånd, hilse [spredt i Hards og Sydjy´N, spor. i øvrige Jyll] kom iñ¶ å fly ¡hå¿ñ = kom ind og hils på. Hards. "fly ham æ kjøn Hånd", siger man til Børn, der ¨ rækker venstre Hånd. Hards (Røjkjær.Opt.). SStef.Av.58. _ fly ¡hen. a) = sende (uld, garn) til forarbejdning (på spinderi, hos væver el. farver) [spor. afhjemlet, hyppigst i NJy] I alt fald kunde det aldrig den Gang falde Bonden ind "at fli hen", dvs. at bringe Ulden paa Fabrik til Behandling. Nej, man kartede og spandt Ulden selv. Vends. _ b) fly hæn = ¨ gjøre Begravelse over en Død. *Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ fly til ¡jorde = begrave. *VSønJy (HLorenz.DGS.23). _ fly ¡om/¡rundt = sende rundt (ved bordet). fløj li kañèn roñt jen¶ goµ¶ ¡te, å ta jè så et añt kåp = send lige kanden rundt en gang til og tag jer så en kop til. *$Hundslund. _ fly ¡op = række/forke (hø) op (på læs, i lo) [spor. afhjemlet] Pi©èrn læ·st, å kå·lèn sku fli hyj¶èÛ òp = Pigerne læssede (på vognen), og karlene skulde fly (dvs. forke) høet op. $Lild. _ fly ¡til = bistå, bidrage med [spor. i SønJy] hand fli ¡te law di ¡tække = han var håndlanger, da de tækkede. AlsOrdsaml.54. Ve ¡do gi e Kafè, så flir ¡æ è Ka·ch ¡te = Vil du give Kaffen, så bidrager jeg med Kaffebrødet. HostrupD.II.1.130. ven ¨ do hæ rest old’e Purresokke ov em fø di næ hen te mæ, så skal æ i væt fald it fli Skind’ te = hvis du har rystet al puddersukkeret af dem (dvs. æbleskiverne), før de når hen til mig, så skal jeg i hvert fald ikke lægge skind til (dvs. have nogen). HAlsinger. (JyTid. 23/9 1951). _ fly ¡ud = udstyre (brud). *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sætte i stand, reparere [Sønderjy´S og ´SØ, spor. i ældre kilder fra øvrige Jyll (fx Vider.III.548); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Æ må ¡hældè ¡flí din ¡Båws, æ sætèr et ¡sto¶è ¡tyk ¡Læp å è ¡Æ·nd = Jeg må hellere bøde, lappe dine Bukser, jeg sætter en stor tyk Lap på Enden (Bagdelen). HostrupD.II.1.129. Der var "vejpligt" for bønderne fra ca. 1777 til begyndelsen af vort århundrede ¨ den dag, de skulle "fli å æ Ajelvej" (= reparere hovedvejen) var en lystig dag (borte fra de daglige pligter). Bov.65. (remse:) Te Smirre, te Smirre, lad Plovjern fli = til smeds, til smeds, sæt plovjern i stand. MartinNHansen.VA.21. hun ¡flæjèr a ¡hoar = hun flir (reder, fletter og sætter) sit Hår. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = fremstille, lave (i konkret betydning) [Sønderjy syd for rigsgrænsen, Als, desuden $Bov; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Iver Slavte køe née te bys. Ve Andrés Smej skuld han fli pøls. Di haj slavt æ gåh = Iver Slagter kørte ned til byen; ved Andreas Smed skulle han lave pølse; de havde slagtet i går. SAndres.JBE.16. æ skaÏ ¡jæm a flæj ¡oñèn = Jeg skal hjem at lave Middagsmad. $Fjolde. di fli·r èn ¡sneªka·dl = de (Børnene) laver en Snemand. ØSønJy. De fik (for at oplyse ovnen) "en pend flit, lidt li·n omveklet å tran o" (= en pind tildannet, lidt linned omviklet og tran på). ØSønJy. _ (spec.:) hañ flæjèr ek gåt = (han) arbejder ikke godt. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = lave, gøre; putte, stikke (i); etc. [1618: hun har ¨ flyid sjugt fæmon bedre (= gjort sygt kvæg raskere) (AarbAarh.1950.50); < middelnedertysk flie(g)en (med tilsvarende bred anvendelse); Fjolde] vi sku flæj vos ¡faj·n = vi skal gøre os fine, dvs. tage Stadstøjet på. $Fjolde. no ha· vi de ¡ga·b ¡teætªflæjèr = nu har vi tættet det Hul (egl.: gjort tæt). $Fjolde. Jeg vill flei mei au Wei = jeg vil give mig på vej (dvs. af sted). Fjolde (CMuleÌ.1856). flej ywèr styr = sætte over styr. Fjolde (F.III.629). ko¡ræñtèr ku di flæj i ¡kjæn·mjelkªvæ¬èµ = Korender kan man komme i Kærnemælksvælling. $Fjolde. \ (spec.:) fly ¡hen/¡i/¡ind = (hen´)sylte [< tysk einmachen, som oversættelseslån] a ¡stekèÏsbèr ¡dæm· flæj· vi ¡i; di kuñ flæj· èm ¡hièÏ ¡hæn = Stikkelsbærrene sylter vi; man kan sylte dem hele (i hel Tilstand). $Fjolde. ¡iñ·ªflæjèr ¡eæbèÏ = hensyltede, henkogte Æbler. $Fjolde.
5) fly (¡af/¡til) = mishandle; ødelægge; svine til [egl. ironisk brug af betydning 2; SØJy´S (med tilstødende egne af SVJy´S), ØSønJy (nord for rigsgrænsen, inkl. tilstødende egne af VSønJy´N), Als, spor. syd for rigsgrænsen, på SDjurs, Samsø og i MØJy´Ø; se kort (fly ¡til er hovedformen, som i det meste af udbredelsesområdet veksler med fly ¡af, på Als og i Vejle_Kolding´egnen dog med fly alene, og sidstnævnte form er den eneste optegnede i Djurs´SØ og på Samsø)]
 | Tæt afhjemlet |
De er da skrækle, hvo do hæ flejn dem a (= det er da skrækkeligt, hvor du har mishandlet dem), om et Hestespand for en Plov, naar Karlen har jaget dem til at gaa haardt, og de kommer udasede hjem. ØSønJy. En Hest er "fli ¡a¶", når den river sig på Pigtråd, et Tag, når Stormen har revet Huller i det, en Kornmark, når en Haglbyge har slået Kornet ned osv. HostrupD.II.1.130. min kjywl er blæwn farle ¡aflejen = min kjole er blevet skrækkelig griset til. $Løjt. Han fly ham læstèlè å¿ = han flyede ham læsterligt af, dvs. gav ham læsterlige prygl. $Lejrskov. _ (i overført betydning:) fli jæn¶ aw¶ mæ æ moñ¶ = skælde en ud. $Darum. De è no ¡í ¡glandt får ¡Asmos, ¡sår·n som di ha fli ham ¡a¶ i e ¡Blaj = Det er nu ikke rart ¨ for Asmus, sådan som de (man) har nedrakket, hånet, beskyldt ham i Avisen. HostrupD.II.1.131. De fløjj (= snød) ham (på markedet). SVJy. \ fly sig (¡af, ¡til) = svine sig til, rive sig etc. [med samme udbredelse] Den indfødte Alsinger kan ikke andet end smile ad Fynboen, naar han "flier sig" (= pynter sig, jf. Èfly), naar han skal i Besøg. Næ! det skammer en Alsinger sig ved. Paa Als er det et lille Spædbarn i Vuggen, der "flier sig", naar ¨ "Naturen skal have sin Gang". Als. Han har fli sæ te ¨ = svinet sig til; kan ogsaa betyde, at han har revet baade Skind og Klæder. ØSønJy.
| Ìfly | Èfly |
| Sidens top | |