flinfline

Se også Çflen (subst.)

flind

subst. _ med sideformerne flend, flint. _ flæçj¶ $Hellum; fleñ¶ NVJy, Midtjy´N, Bjerre; fleñt MØJy´S.

[< flinne (sideform til fline); formen flint muligvis opr. ptc. af flinne; mht. flend se flende 2; spredt i NVJy´N, MVJy´N og MØJy, spor. i Vends, Ommers og Bjerre]

_ kun i flg. forb.: enten flind eller grind = enten (til) den ene yderlighed eller den anden (jf. grind 4); ofte med udvidelser (jf. fx flab 1, Èflak, Çflæb 1, Èflæg 3). æntèn ær æ flen¶ hælè gren¶ hælè fla¿b te bæ©è ø·rèr (= eller flab til begge ører), dvs. enten til den ene eller til den anden side, altid overdrevet til en af siderne. Thy. "enten skal det være "flen eller gren eller fle¿g til bægge ører", siges ¨ om venskab, der et øjeblik er køligt, det næste meget hedt. Mors. de bræ¿n ajèn fleñ¶ hælèr greñ¶ = enten vil det slet ikke brænde el. også brænder det for raskt. Bjerre. \ (i udsporet betydning:) flæçj¶ å græçj¶ = lutter sjov. *$Hellum. fleñ¶t å greñt = hip som hap. *MØJy´S. hwærkeçj ¡fÏeñ¶t he¬è ¡greñ¶t (= hverken flind eller grind), dvs. hverken det ene eller det andet. *$Gosmer.

flinfline
Sidens top