flind
fling´flæng| flind | fling´flæng |
verb. _ med sideformen flinne. _ fli·n alm.; flij·n Vends; flin· Fjends, sideform spor. i Øst- og Sydjy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. Sønderjy (Molb.). _ præt. og ptc.: ´t Vends; flinèt hhv. flin¶èt $Lejrskov.
[spredt i Thy, MVJy, MØJy og SyJy´N, spor. i øvrige Østjy og i Sønderjy; syn.: flannie]
= grine; skvaldre; fjante. hai staar aalti o fliner og ser saa fiffelvorn ud = han står altid og fliner og ser så snu ud. Vends. Hvad fliin du etter? = hvad griner du af. Sønderjy (Molb.). De (dvs. pigerne) grinned og flinned; _ det er, som det bør _ / æ Pigger de ynder en Kaa¶l (= karl) med Humør. Aakj.ET.12.
| flind | fling´flæng |
| Sidens top | |