flimskeflind

Se også Ìflen (subst.)

flin

subst. _ fli¿n/flij¶n/flín (K 2.1).

[< fline]

= grin, utidig latter. *KærH (Vends). \ enten/hverken flin eller grin = enten (til) den ene yderlighed eller den anden [egl. flind, men tillempet rimordet grin (som erstatning for grind 4); spor. i Nørrejy (hyppigst i SØJy)] Schade.66. de æ añ§tèn fli¿n hæ gri¿n = det er enten flin eller grin. $Jelling.

flimskeflind
Sidens top