fleje
Çflen| fleje | Çflen |
Se også Çflen (subst.)
subst. _ med sideformen flene. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: flÉn¶ Vends. _ plur.: flÉ÷n Vends; flæ·n Han, $Lild, Læsø, Him; (´er K 6.2:) flænèr NVJy£; flæj(·)nèr, flænèr MVJyÀ; fli·nèr MØJyÎ, Djurs; flænèr, flenèr SØJy (dog fli·nèr Bjerre); flænèr SVJy{; fle·n SønJy}.
\ Ìogså flæ·n, *flejn; Çdog fle·n $Vejrum, $Tvis; også flæ·n Hards´SV; Èdog fle¿n SlaugsH, GørdingH, fli¿n $Darum, fli·n ØHorneH, *flin SlaugsH; også *flæjn (og ældre *flajn) SVJy´N; ¢dog fli·n AlsSH; £også flæ·ner MorsNH; Àdog flænèr Sall; også *flejner, *flenner; Îogså flinè MØJy, fle·nè $Houlbjerg; {dog fle·n ´SV, fli·n $Darum; også flenèr $Ål; }også fle·nè HvidingH.
1) = gren, tand (især på gaffel, fork, greb, ålejern og lign. redskaber, men også på fx saks, pen, ildklemme, anker, mølles »sejle) [Nord- og Midtjy (dog kun spredt i MØJy´S), SVJy´NV; spredt i øvrige Sydjy (±SØ), spor. i SønJy; se kort; syn.: tind x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
di sku brow æn dan·sk pi·l mæ tåw¶ flæj·nèr, dæm sku di hå¬ í = de (dvs. man) skulle bruge en (dansk) pilekvist med to grene, dem skulle man holde i (nemlig når man skulle "vise vand", dvs. finde en vandåre). Skautrup.H.I.92. en Fork med 2 eller 3 "Flejner" (til at læsse høet op på vognen). Hards. o æ smæj¶ gre·v wa dæ e§t on trej¶ flæj·nèr å di wa flå·r = på de smedede grebe var der kun tre grene, og de var flade. Skautrup.H.I.81. i Limfjordsområdet betegner flæn (i ålesaks) specielt de to yderste grene i modsætning til »tungen (tungerne) i midten. StudierPoulAnd.228 (med ill.). (pramdragerens lange stok) var forneden forsynet med et Par udstaaende brede Flæner, som forhindrede den i at synke ned i den bløde Bund (når han brugte den som springstok ved grøfterne langs Gudenåen). AarbViborg.1936.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om andre gren´lignende ting.
2.1) om del af redskab [spor. afhjemlet] Æn hÉlètrekonngerlyy¶s had trii¶ flææn = et »helligtrekongerlys havde tre grene. AarbThisted.1968.65. è ¡hwejèªtræ¿ gik ¡ba©ªu¿Û med tow¶ fli·nè (= »hvejrtræet gik bagud med to grene), som vognbunden kunne hvile på bag bagakslen. $Bjerre. (der var) ¡fæm¶ ¡flÉ·n ¡weÛ¶èm = fem grene på dem (dvs. »mejepindene på leen). Vends.
2.2) = ubrændt del af væge. wøøgi bræçj¶çjer mæ i lång¶ flÉɶn i dæ jæ·n sij = vægen brænder med en lang flen i den ene side. *AEsp.VO. *Thise.LS.I.22.
2.3) = hugorms tunge. dæn låµ· brÒj¶ mæ tow¶ flæ·n, såm di hå¿r i djÉ moñ¶ = den lange brod med to grene, som de (dvs. hugormene) har i munden (jf. Ìbrod 1.2). Kvolsgaard.F.14.
2.4) (overført) = halvvoksen karl. *Vends.
2.5) (overført:) en flen af noget = stammende fra, beslægtet med. di so· ¨, NÉtravni ¨ var i Flæ¶n å FanÉn = de (voksne) sagde, at »natravnen var en del af (dvs. stammede fra) fanden. *Grønb.Opt.136.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vinkelret opstående kant (skær, vinge) i den ene side af tørvespades blad [spor. i SVJy´V og SønJy´NØ; syn.: fleg] HDinsen.1826. (spadens blad var i den ene side) forsynet med en 3 tommer høj Flen, der passede med tørvens tykkelse og skar denne løs, når »klynekasteren, stående nede i graven, stødte spaden vandret ind i bænken under tørven.VHorneH.
4) = tørvespade.
4.1) = tørvespade med vinkelret opstående skær i den ene side [< betydning 3; hovedparten af VSønJy´N (med tilgrænsende egne af ØSønJy); se kort; syn.: flen·spade, vinge·spade]
 | Tæt afhjemlet |
Hove.Tørv.97. \ (spec.) = tørvespade med yderligere et vinkelret opstående skær (midt på spaden, i en tørvebreddes afstand fra kantskæret). æn fle¿n tog to kly·n (= tørv) ad gangen. *$Vodder.
4.2) = tørve´stikspade; brugt ved friskæring af tørvebænk hhv. ved opdeling af tørvejordsblokke i »spalter [syn.: klyne·splitter, split·jern] *RibeH. *SVJy (FugdalMose.50ff., med ill.).
| fleje | Çflen |
| Sidens top | |
}){kind=link}