Çflette
flette·lag| Çflette | flette·lag |
Se også Ìflette (subst.), Çflette (verb.)
verb. _ udtales som Ȃflette.
[< vestnordisk fletta (= flå, flænge); jf. ODS. IV.flette; spor. i NJy]
= bruge eder mv., rive eder af sig; bande. (han) bejøñtj å flæt åp ò¬tj de lit var = begyndte at sige alt det, som ledt (dvs. slemt) var (dvs. bande stygt). Grønb.Opt.195. \ også kaldt: flette ¡gane [spor. i Vends´V] do stor å aber å flætter gan¶, ¡do tøks nåk, ¡dè do ka go an¶ (= du står og skælder og bander, du synes (jo) nok, at du kan gå an, dvs. tillade dig det), siges til en der skaber sig. AEsp.VO.
| Çflette | flette·lag |
| Sidens top | |