Èflasse

£flasse´

Se også Ìflasse (subst.), Çflasse (subst.), Èflasse (verb.), £flasse´ (sms.led)

¢flasse

verb. _ med sideformerne flassie, flase. _ flas alm.; også flasi $Vroue, Hards, Ommers; flå·s Lemvig (F.I.308).

 Næste betydning

1) = gå, træde; afsætte spor; gå skødesløst el. slæbende; sjoske [jf. Çflasse 1; Hards (±NV), Fjends´NV, SVJy (±Ø, ±S), spor. i Ommers; se kort]

Tæt afhjemlet

hun gor gja·n å flasèr roñt i en par ¡u·rªtråjèn ¡siviªskow¶ = hun går gerne og sjosker rundt i et par udtrådte sivsko. $Vroue. Laust kom fladsende paa bare fødder. Frifelt.SG.72. man går "å flasser i æ (= i det)" (når der er faldet en byge). JRolighed.JS.90. La wær mej o gå hær o flas, a har li wasket gul = lad være med at gå og træde her, jeg har lige vasket gulv. SVJy. \ (også, upersonligt) = svuppe, knase (under fødderne). de flasèr oñèr æ fæÛ¶èr o ham (= under fødderne på ham), når i sølet vejr snavset giver efter. *$Darum. de ¡flas om a ¡fæÛ¶è = det svupper om fødderne. *$Ål.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sidde løst, ikke slutte tæt (om tøj, sko).

2.1) = hænge løst, slaske (om tøj) [jf. flasset] æ tøj flasse aaltie om hind = tøjet slasker altid omkring hende. *HjermH (Hards).

2.2) = være udtrådt; slubre (om fodtøj) [spor. i Hards og SVJy; syn.: ¢flæse 1]

 Forrige betydning

3) flasse ¡ud = løbe ud (om dej på plade mv.) [muligvis beslægtet med Çflad; Hards´SV, SVJy (±Ø), spredt i øvrige Hards (±NV); se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

gærende dejg flasèr u¿Û, løfter sig over krukken. F. (formentlig $Darum).

Èflasse	£flasse´
Sidens top