flaske·æble
Çflasse| flaske·æble | Çflasse |
Se også Çflasse (subst.), Èflasse (verb.), ¢flasse (verb.), £flasse´ (sms.led), flasset (adj.)
subst. _ med sideformerne flas, flassi. _ flas alm.; også fla·s Hards´SV; også *flassi Hards´S. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Èflasse; jf. norsk flas (= planløst hastværk i arbejde); spredt i Hards; syn.: flavs]
= person, der farer for hurtigt frem, udfører sit arbejde dårligt, etc. hwi flywèr do sör¶n te¿n, do¿r æn sæ¿r flas = hvorfor flyver du sådan til den (dvs. skynder du dig så meget), du er en sær skødesløs person. Skautrup.H.II.58. hañ ær æn Flas, (dvs.) en der skyder lige til (= går lige på) og gjærne derved hænder Ulykke. Hards (Røjkjær.Opt.).
| flaske·æble | Çflasse |
| Sidens top | |