flanre·øret

Çflante

Se også Çflante (verb.)

Ìflante

subst. _ med sideformerne flanti, flanter. _ udtales i alm. som »Çflante; flañ§ti Sall, sideform i Hards; *flanter Han. _ genus: fk. alm.; neutr. SRangstrupH (SønJy). _ plur.: ´èr $Agerskov.

[< Çflante; spredt i Sall og Hards (±NV), spor. i Han, Vends´S, Fjends, SVJy og SønJy´N; syn.: Ìflane 2]

= pige der sjusker med sit arbejde og med sig selv; pjattet og flyvsk pigebarn. en flanter (er) en stor tøs, der farer af sted, og som der ingen styring er ved. AarbThisted.1951.208. (man bruger skældsordet) et Flandt ¨ om en Pige som ikke tænker paa andet end at dandse og huie, og ikke tager sig noget Nyttigt for. SønJy. \ også kaldt: flansi. *AarbSkive.1943.46.

flanre·øret	Çflante
Sidens top