flanre·værk
Ìflante| flanre·værk | Ìflante |
adj. _ med sideformerne flanni·øret, flan·øret. _ 1.sms.led: flañi´/flañè(r)´ alm. (med stort set samme fordeling som i »Çflanre); (i betydning 1) også flañ´/flan´ (K 4.4) spredt i MØJy og SØJy, spor. i øvrige Nørrejy.
1) = med udstående ører, flyveører [< Çflanre; Sall, Hards´Ø, Fjends (±Ø), MØJy´S, Bjerre, spredt i øvrige Sydjy (±V), spor. i øvrige Nørrejy (± Vends); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hañ ka be¡steÏ no·èÛ, hwa gjø de ¡så te hañ æ ¨ ¡he¬ªhåwiÛèt, ¡flaniªø·rèt, ¡brakªsnuÛèt å ho ¡kåpªar = han kan bestille noget, hvad gør det så, at han er »hældehovedet, flanniøret, braksnudet (dvs. udstyret med braknæse) og har kop´ar. $Hundslund.
2) = hængeøret [< Ìflanre; spor. i Ommers og Fjends] (overført:) I dje Velmajt ku di sto i en Skiep aa lægg en Tönd Rovv o dje Skoller ¨ I vild blyv noued flaniøret aa söek slem i jer Knæ ve saahn en Omgong = i deres velmagtsdage kunne de (dvs. tøndetærskerne) stå i en skæppe og lægge en tønde rug på skulderen; I ville blive noget mismodige og synke slemt i knæ ved sådan en omgang. HidsH.
| flanre·værk | Ìflante |
| Sidens top | |