Èflanni´
flanniet| Èflanni´ | flanniet |
Se også Ìflanre (verb.), Çflanre (verb.)
verb. _ med sideformerne flane, flanre. _ flañi Thy (vsa. ældre flañèr), MVJy, MØJy´SV, SØJy´N; flañè(r)/flanèr (K 4.4, K 6.2) VSønJy, SVJy, spor. i Østjy; flå·n Samsø. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[Thy´S, MVJy (± Fjends´S), Samsø, VSønJy (± Rømø); spredt i Fjends´S, MØJy´SV og SØJy´N; spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= skrupgrine (højt og ubehersket); skvaldre op; fjante. flañi ¨ = le højrøstet og mindre passende, på en overgiven (undertiden hoverende) måde. Skautrup.H.II.42. Hun kunde ikke komme længere for Latter, men krummede sig hen over Skamlen, slog sig paa Laarene og skogrede som en Urhane. "Men hvad Fanden skal den Flannien (vbs.) betyde," sagde Søren. Aakj.FB.89. (vbs.:) Dæ wa møÛ¶ flanrèn å gre·nèn ved kafèbu¶èrèÛ, få kafèt setèr hu¡mø¶rèÛ åp = der var megen højrøstethed og grinen ved kaffebordet, for kaffen sætter humøret op. NPBjerreg.Ommers.25. Forårsblæst æ vaar end Baen, der flanjer = forårsblæst er værre (for arbejdet med at hænge vasketøj op) end børn der støjer. Noe´Nygård.T.38. De’ er osse kywsom, te en itt ka læ vær’ / aa flanni me’ di forbannede Knæjtt = det er også kedeligt, at man ikke kan lade være med at fjante (dvs. flirte) med de forbandede knægte. Hjemmen.186. \ (spec.:) flañi ¡roñt (= flannie rundt), dvs. gå, arbejde med unødigt store, støjende bevægelser. *$Vroue.
| Èflanni´ | flanniet |
| Sidens top | |