Ìflanre
flanre·gal| Ìflanre | flanre·gal |
Se også Ìflanre (verb.)
verb. _ med sideformerne flanne, flannie. _ (K 4.4, K 6.2:) flañèr/flanè alm.; fla÷j/flaç÷j Vends; flañi/flani (K 4.4) Thy, $Voldby, sideform i MØJy´SV og SØJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; fla(ç)÷ñt Vends; u.end. $Voldby.
[Vends, spredt i Sydjy (±NØ, ±S), spor. i øvrige Nørrejy samt i SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= stå skråt ud til siderne; stritte. en Vognkasse flañèrèr, når den er videre for oven end for neden; den ska flañèr noget. (men:) Æ Mo·©hawèrèr flañèrèr få måj¶ o dæñ¶ Vu¿n (= »møghaverne flanrer for meget på den vogn), dvs. de hælder for meget ud over Hjulene for oven. $Lejrskov. Den nederste Del af Laaget ¨ var afpasset ¨ ned i Kærnens indvendige Side. Den øverste Del gik lidt skraa ud til Siderne (den flañèrèt let uÛ¶). MØJy. flaj ¨ også om Klæder (navnlig om Skjørter) der står meget ud fra (kroppen). Vends (Røjkjær.Opt.). kow¶èns hwòn· di flajèr (= koens horn de flanner), når de stå vidt ud fra hinanden. Vends. din ørè flanèrè = dine øren flandrer (dvs. du har flyveører). MØJy.
| Ìflanre | flanre·gal |
| Sidens top | |