Çflammeflammet

Se også Ìflamme (subst.), Çflamme (subst.)

Èflamme

verb. _ udtales som »Ìflamme. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, Læsø; (ptc.) flam¶èt $Vodder.

 Næste betydning

1) = rigsm.; især i forb. flamme ¡op [spor. afhjemlet] bellinger å knoptör¶re er så swÉÉr te å fla·m = »billinger af gravede tørv er så udmærkede til at flamme, dvs. give klar ild. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = have form af flammer; arrangere i flammeform. (vejrregel:) Naar himlen flammer (= »arker) fra syd til nar (= nord), / kan du ta dit korn, ifald det er tar (= tørt; så kommer der nemlig snart regn). *Him. å flam· è gol = feje sandet på gulvet igennem, så det så ud som friskstrøet (jf. Ìflamme slutn.). *Tønder.

 Forrige betydning

3) = flette, håndvæve af forskelligfarvet garn [jf. nedertysk flammen; spredt i SønJy´SØ og SSlesv] di flamme Áhosbond = de væver strømpebånd med et »flammet mønster. AlsOrdsaml. Bjerr.FjO. \ (hertil:) flamme·bræt (hvorpå nævnte fletning kan foretages). *$Als.

Çflammeflammet
Sidens top