flak·vand
Çflamme| flak·vand | Çflamme |
Se også Çflamme (subst.), Èflamme (verb.)
subst. _ flam·/fla÷m/flam/Áflam(·) (K 1.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: (´er K 6.2:) flamèr/Áflamè (K 1.9).
[vist overalt < rigsmål; syn.: lue x]
= rigsm. æ ¡flam· måt ¡e§t slo få ¡möj¶ i¡gjæm¶èÏ = Flammen maatte ikke slaa for meget igennem _ paa Essen. Man dæmpede Luen ved at stryge over Kullene med en Sæk paa Stage, der dyppedes i Vand. $Vodder. lòòen stu i flammer mæ de sa·m = laden stod i flammer med det samme. AEsp.VO. \ (også) = mønster, der minder om flammer [jf. flammet; spor. afhjemlet] Hun strø hvidt Sahn ¨ / O fejed e Pissel i Flammer = hun strøede hvidt sand (på gulvet) og fejede (sandet i) »pisselen i flammer. SønderjyDigte.37. NMskr.1872.329. Der var Stengulv i hele Indhuset (= stuehuset). Det var af Teglsten, der var lagt i Flammer. $Bov.
| flak·vand | Çflamme |
| Sidens top | |