flagger
flagre·blæst| flagger | flagre·blæst |
Se også Èflage (verb.)
verb. _ (´er K 6.2:) fla©èr/flachè (K 4.2) alm.; fla·©èr $Læsø. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; ´t $Læsø, $Agger.
1) = bevæge sig i vinden; vifte, vaje [spredt afhjemlet] æ ¡klæ¿r ¡de ¡fla©èrè ¡gråw· = Tøjet flagrer meget (om Tøj, der hænger til Tørring). $Vodder. \ (også, om insekter og fugle) = slå med vingerne [spor. afhjemlet] fø·st hog a hwò·t å hö·n, å så læt a he flagger, te bløw¶we wa ooe her = først huggede jeg hovedet af hønen, og så lod jeg den flagre, til blodet var af den. AEsp.VO. (om sommeren) så kåmèr èt ¡ålti nåwè stuè møl eñ¶ å fla©èrè åm lyw¶sèt = så kommer der altid nogle store møl ind og flagrer om lyset. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fare rastløs omkring, flakke, føjte [spredt afhjemlet] hon ræçjèr ò¬tèr å fla©èr ò·bènhwòt (= hun render altid og flagrer åbenhovedet), farer vildt om med bart hoved. Vends (F.IV). han le©èr al§ti å fla©èr· æ væj iñ¶ = han ligger altid og flagrer vejen ind (om hovedkulds fart). $Vroue. "dær ær sörn Flagren o dæm" (= der er sådan (en) flagren på dem) kan siges om Børn, når de gjør stor Støj. Hards. \ komme flagrende = komme styrtende [spor. afhjemlet] kommer do no flagri ijæn? Ka do da entj lÉÉr å lok dön¶ òr¶nli ætter dæ? = kommer du nu farende igen? kan du da ikke lære at lukke døren ordentligt efter dig? AEsp.VO.
3) = flakke, blafre (om et lys). *AEsp.Læsø.
| flagger | flagre·blæst |
| Sidens top | |