flage·tørv

flagre

flagger

subst. _ fla©¶èr _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: (i betydning 2) flawèr $Børglum.

[< flagre]

 Næste betydning

1) = urolig, lidt vild kvinde; person, der farer fra det ene til det andet [spredt i Vends, spor. i Hards og SVJy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = let klædningsstykke [spor. i Vends] ta É fla©¶èr øw¶è dæ, dede do eñtj ska blyw wu¿ i rÉ¿nt = tag et flagger over dig, at du ikke skal blive våd i regnen. F. (talemåde:) livet bliver ikke jænè ¡flo¿r å ¡flawèr = livet bliver ikke ene flor og flagger (dvs. lutter behageligheder). $Børglum.

 Forrige betydning

3) = hurtig, flagrende bevægelse [spor. i Hards´NV og Thy] høns ku gi¶n fla©¶èr, dvs. flyve op, når de fx. så en hugorm. UlfborgH (Hards). Munken saa’ ned over dette Flagr af opstrakte Hænder. JPJac.SV.III.245. (overført:) Salig er Fjorden under Næs, / hvor Solskinsflaggeret blinder. ThøgLars.LS.17.

flage·tørv	flagre
Sidens top