flagermus·lygteflagger

flage·tørv

subst. _ med sideformen flave·tørv (Vest-, Syd- og Sønderjy). _ 1.sms.led: fla(·)©´ $Tolstrup; fla©·´ KærH (Vends); flaw´ $Ål; flaw·´ $Darum; også skrevet *flov´

[1601: (plur.) Flautorfve SønJy´N (Vider.V.180); 1682: flagtørre Brønderslev (Vider.II.28); jf. ODS. Flagtørv; spredt i Vends´V (±S), SVJy (±Ø) og VSønJy´N, spor. i øvrige Nørrejy og i Angel; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: flad·tørv, Çflave 1]

= lang, afskrællet græs´ el. (sjældnere) lyngtørv, anvendt til mønning, til dække af rafteloft i kostald og til afdækning af hø´ el. tørvestak, kornhæs etc. Flautørre ¨ ere kun 1 Tomme tykke og jævne overalt, en Alen brede og ofte 2 til 3 Alen lange. ¨ De kunne kun graves i stærkt og velsammenvoxen Grønsværd. SVJy (NFogtmann.1812). Flagetörv kan være til ti alen lange. De rulles sammen som rullepølser og bruges til at lægge på »hjald og »hæsse. Efterhånden som man kommer frem i hæssen, tages de af og rulles sammen, og så kan de bruges til næste år igjen. Der graves ude mellem bjergene (= klitterne). SVJy (Krist.JyA.I.44). Naar der saa var lægtet, grov de Flawwtørv ¨, som kunde være en 6, 8 Alen lange, og dem hængte de over Husets Overdel, saa Tørvene kunde naa over begge Sider. Krist.Holmsland.16. _ (spec.:) Flagtørv, hvis Gravning er en stor Fordærvelse for Græsvexten, bruges kun at lægge omkring Gryderne, og tiener meer til at holde den øvrige Ild sammen, end til selv at kunde brænde. Thyholm (Wilse.RI.V.198).

flagermus·lygteflagger
Sidens top