Çflæse

¢flæse

Se også Ìflæse (subst.), Çflæse (subst.), ¢flæse (verb.)

Èflæse

verb. _ flæ·s alm.; flæ÷s Vends. _ præs.: ´èr $Havbro; flæsèr Vends. _ præt.: ´t $Havbro.

[jf. norsk dialekt flesa (= flå), svensk dialekt fläsa (= afskalle, afbarke); vel beslægtet med Çflænse; spredt i MVJy, Han og Him, spor. i NVJy, Vends´SØ og Ommers; syn.: file 2.1, filke 1, fliske, Çflænse]

= flænse, flænge. de ær træls å sto å flæ·s i æ kjör mæ sö¿n èn uslævèn knyw¶ = det er »træls at stå og flænse i kødet med sådan en uslebet kniv. $Vroue.

Çflæse	¢flæse
Sidens top