Ìflæse

Èflæse

Se også Ìflæse (subst.), Èflæse (verb.), ¢flæse (verb.)

Çflæse

subst. _ flæ·s _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´èr Vends.

[jf. norsk dialekt flese; syn.: Ìflasse]

= flane (som skældsord til kvinde). *AEsp.VO.IV.348. *MØJy.

Ìflæse	Èflæse
Sidens top