ÌflængeÈflænge

Se også Ìflænge (subst.), Èflænge (verb.)

Çflænge

verb. _ flæµ·/flæ÷µ/flæµ (K 1.3). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends; flæñ· hhv. flæñ¶ Mors, sideform i SVJy og i $Hostrup; flæn· hhv. flæn¶ $Torsted.

 Næste betydning

1) = skære el. rive op, i stykker etc. [vist < rigsmål; spredt i Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: fliske, Èflæse] Bå·de hans Hend¶er å Ansegt wa flænged å foröw·n å blöjè = både hans hænder og ansigt var flængede og forrevne og blodige. HJens.HDF.48.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = flænse i (med en sløv kniv el. lign.) [Vends, Him; spor. i Han og Thy; se kort]

Tæt afhjemlet

Det er en skrækkelig Kile Brød, Du har flænget af. Ommers (OBork.1814). E ¡Står¶m ha ¡flæµèt i è ¡Tach = stormen har flænset i (strå´)taget. HostrupD.II.1.133. _ (overført:) haj hòr entj få¡sta¶j på å tjy·r, sòò¶nt som haj flænger i Òg¶gen (= han har ikke forstand på at køre, sådan som han flænger i øgene), dvs. "flænger" deres gab op ved at »save med »milen i mundvigene. AEsp.VO. Tjyr haj entj osse, som ræn haj wa tossi ¨ dej sølle Døvl; do skul ha Høvl, sont som de do flænge tej = kører han ikke også, som om han var tosset? din sølle djævel; du skulle have klø, sådan som det, du flænger til den (dvs. mishandler hesten). Thise.MM.199.

 Forrige betydning

3) = fare af sted (voldsomt og uforsvarligt) [vel udviklet < betydning 2, jf. sidste citat der; spredt i Vends, desuden $Læsø; fortrinsvis i ældre kilder] håj le©er å ¡flæµèr mæ ¡ø¿©èn (= han ligger og flænger med øgene), dvs. han kører med uforsvarlig fart og behandler hestene brutalt med pisk og remme. AEsp.Læsø. de er grò·w, som haj legger å flænger på hans sykkel = det er skrækkeligt, som han ligger og kører vildt på sin cykel. AEsp.VO. _ (overført:) hun kan fl浶 (!) til at gøre det ¨ om et kvindfolk, der arbejder hurtigt og skødesløst. JMJens.Vend.237. \ (hertil:) flæng(ens). (komme?) te fl浶, te flæµèns = at fare afsted uordentligt. *$Hellum.

ÌflængeÈflænge
Sidens top