Çflæng

Çflænge

Se også Çflænge (verb.), Èflænge (verb.)

Ìflænge

subst. _ flæµ·/flæ÷µ/flæµ/Áflæµ(·) (K 1.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; flæµi Bjerre.

[< Çflænge; mht. de rigsmålsfremmede betydninger 2´3 jf. norsk flengje]

 Næste betydning

1) = revne (i tøj etc.); dyb rift (i huden) [alm. (i sidstnævnte betydning dog sj. syd for en linje Rømø_Åbenrå); syn.: Çflire, flirum, Ìflæns 1, Ìflæse 1, fløsk, skure x] (talemåde:) Hellere en Flænge i min Ajst (= bagdel) end en Rift i min Buksebag, sagde Drengen, han faldt i en Hegle (jf. Ìhegle 1). Flængen heler sig selv; men Riften maa A skam betale. AarbRanders.1946.67.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = stort stykke (skåret af noget); stor mellemmad [Him, spor. i Sall, Fjends, Ommers´Ø, MØJy´N, SØJy og ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

Ommers (OBork.1814). ¡Hæ·è ha jæn ¡flæ¶nd i è ¡Træ¶ mæ èn ¡Öjs, ¡sekèn ¡l嵶 Flæµ ¡Bark, dær æ flænd ¡a¶ = Her har en hugget (uordentlig) i Træet med en Økse, se, hvilken lang Strimmel Bark, der er revet af. HostrupD.II.1.133. (ordspil på betydning 1, med varianter:) I min Skoletid kunde det ofte hænde, naar vi spiste vor Mellemmad, at en anden kom og sagde: "Hvem har skaaret den Flænge i din Haand." MØJy.

 Forrige betydning

3) = flade (af mark, hede etc.) [spor. i SVJy og SønJy] Ved Siden af Skolen laa der en stor Flænge Hede. Klinting.Minder.62. HostrupD.II.1.133. For at enhver ¨ kunde faa lige stor del af "e »istag" ¨ delte man det store stykke i mindre stykker. Disse blev saa atter delt i flænger, een til hver mand. TønderH.

Çflæng	Çflænge
Sidens top