Ìflåd

Èflåd

Se også Ìflåd (subst.), Èflåd (subst.), ¢flåd´ (sms.led)

Çflåd

subst. _ flòj¶ $Torsted; floj $Agger.

[jf. vestnordisk flæÛr (= oversvømmelse); beslægtet med flod, Ìflode og flødig 1]

 Næste betydning

1) = vandfyldt lavning; i flere tilfælde opfattet som stedn. [spor. i NVJy, MVJy og NØJy´V; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: flo 1] Fløi = en Sump, Vandstade, som ¨ flyder fra og til, snart har, snart ikke har Vand. Him (Becher.ca.1815). paa en gaards mark samledes i vintertiden en del vand i en lavning, og det kaldtes Tougaards floj, men det forsvandt om foraaret og i forsommeren. Ommers. \ (hertil muligvis:) Æ flå¶r var et lille areal ved gården, som pga. møddingsvand og regnvand havde en meget kraftig græsvækst. *Hards.

 Forrige betydning

2) = strandkant, havstok; brænding [spor. langs Vesterhavet og Limfjorden fra Vends ´SV til Hards´N; fortrinsvis i ældre kilder] æ ku slaw· ham hi¶èl hæn¶ te æ be§tè ka¡nå¿l; mæn så war hañ gon nij¶èr i æ floj, o så blöw hans slaw hæn· fuè mæ = jeg kunde spore ham helt hen til den lille kanal; men så var han gået ned i floddet (bråddet), og så blev hans spor ¨ borte for mig. $Agger. og (blev det så) Højvande, hed det: Æ Floj er op i Daa; wi ska hen aa ha bjerred nøj a wo Græs (= vandkanten ligger højt i dag; vi skal hen og have bjærget noget af vores græs). KThuborg.Harboøre.127. \ (også) = varmt vand i strandkanten (også tydeliggørende kaldt flåd·vand). *Fur.

Ìflåd	Èflåd
Sidens top