ÌflåÌflåd

Se også Ìflå (verb.)

Çflå

verb. _ med sideformen flø. _ udtale »kort (med note), kun i tryksvag form. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: flåj, fløj alm. (afhængigt af vokalen i inf.); floj $NSamsø; floÛ $Gosmer; *flod Ommers, HadsH (MØJy), SØJy (jf. K 4.1); flör nord for Århus (jf. K 4.1); (ptc.) fløjt spor. i MØJy.

\ Ìspor. også fløj og flø, det sidste relativt hyppigt optegnet på egnen nord for Vejle.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med norsk floka, fløkja (= lave en bunke, hob, sammenfiltret masse); vel sammenblandet med Ìflå; Djurs, Ommers´SØ, MØJy, SØJy (±SV), Hards´SØ, spor. i øvrige Midtjy og i Him; se kort; syn.: Çflosse]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. tryktabsforb.: flå ¡op/¡ned = smøge op/ned (om ærmer, bukser). Da a ¨ kam faabi hinne Hyt, ¨ sto hun mær Ærmeren flør aap ætte Owsleren aa wasket Kleje = da jeg kom forbi hendes hytte, stod hun med ærmerne smøget helt op til skuldrene og vaskede tøj. PJæger.WF.52. Men Baauser had a hæut flaaj op = mine bukser havde jeg højt opsmøgede (mens jeg løb og vogtede gæs). JPChrist.Gosd.3. _ flå ¡på/¡af = krænge på/af (om hoser, strømper). At flaa en Strømpe paa Foden: man vender Vrangen ud, indtil man har lagt Strømpen dobbelt, (så) Foden ind, og Skaftet (krænget) op om Benet. MØJy. Dialektstudier.II.248. Hves de wa streng få wos å fo wo hues ¨ å, dejgong a wa et bette båen, så flod mi mowwe dæm å få wos = hvis det var strengt for os at få vores hoser af, da jeg var lille, så krængede min moder dem af for os. HadsH.

ÌflåÌflåd
Sidens top