fløte
Çflå| fløte | Çflå |
Se også Çflå (verb.), Çflad (adj.)
verb. _ flo¿/flò¿/flå¿ (K 2.3) Nørrejy; flå¿/flå·/flo·/floa (K 1.1, K 2.3) Sønderjy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; floa Als (jf. K 4.9); floa(r) SSlesv (også *flær Angel). _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et hhv. ´¶et (K 6.1) NJy, NØJy, Sall, Fjends, Djurs (±NØ, ± Samsø og Anholt), MØJy´NØ, yngre sideform i øvrige Jyll (± Hards og SSlesv); floa(r) $Fjolde. _ b) dde´bøjning: flò÷j hhv. flò¶j ældre form i Vends´N og ´V; flòj· hhv. flòj¶ NVJyÌ; floÛ hhv. floÛ¶ ældre form i Ommers´Ø og Rougsø; flåj·/flåj (K 1.3) hhv. flåj¶ NØDjursÇ, $Anholt, $TvedÇ, MØJyÈ (±NØ, ±S), Hards¢, SVJy£, ældre form i Sall; floj· hhv. floj¶ Samsø, ældre form i Fjends; flåÛ·/flåÛ (K 1.3) hhv. flåÛ¶ HadsHÀ, BjerreÎ, SØJy{; flå·j/Áflå·j (K 1.9) hhv. flå¿j/flå·j (K 1.1) alm. i Sønderjy; flåj· hhv. flåj¶ $Vodder; flår·/Áflår·(K 1.3) hhv. flår¶/flår (K 1.1) VSønJy´S (inkl. Rømø); Áflo·j hhv. flo·j Als.
\ Ìspor. også ptc. flòj¶èn; Çogså ptc. flåj¶èn; Èdog ældre flor· hhv. flor¶ VLisbjergH; ¢ptc. også flåj¶èn $Tvis; £også flöj· hhv. flöj¶(èn); Àvsa. floÛ hhv. floÛ¶; Îspor. også ptc. flåÛèn; {dog flo·j hhv. flo¿j LBælt´N; også flåj· hhv. flöjèn $Give.
1) = rigsm. (i ældre tid kun om »rakkerens flåning af selvdøde dyr, senere også om fjernelse af skind på harer, får etc., men helt op i 1900´t. har man i forbindelse med heste og kreaturer foretrukket udtryk som tage, trække skindet, huden, bælgen af, jf. JySaml.1Rk.III.126). Han bløv it flåj, å han bløv joret, lig mæt imæl den øste po´ot, å den sønne æn åv tåvten = han (dvs. en elsket hest) blev ikke flået, og han blev begravet lige midt mellem den østre port og den søndre ende af toften. Prip.Søften.169. Flaaning af Kalve var altid Pigens Arbejde, og Faarene flaaedes ogsaa i det væsentligste af Kvinderne, men her hjalp Fader dog ofte til. MØJy. hañ farè òmkrɵ¶ sòm nòwè flåj¶ i¬¶è = han farer omkring som nogen (dvs. en) flået ilder. MØJy. _ (talemåde, med varianter:) Hvem der sliber i e Melldau skal flaa i Fast (= den der sliber i mellemdagene, dvs. mellem jul og nytår, skal flå til fastelavn), der vil da dø et Kreatur. Ussing.Als.119. \ (hertil, som ed:) fanden flå mig (el. lign.) [spredt afhjemlet] \ (spec.:) flå ¡kat = behændighedsøvelse (for børn). *Thyreg.F.I.165.
2) i overført betydning [spor. afhjemlet] ¡hå¿ di ¡så dæm ¡låµ· ¡tæñ¶, ¡så ¡flo¿r di è ¡pa§t, Élèr ¡òsè ¡flo¿r di hi¡naj·n = har de (dvs. grisene) så de lange (hjørne)tænder, så flår de patten, eller også flår de hinanden. Thy. do flo¿r å gri·vèr åm¶ dæ = du flår og griber om dig! (irettesættende til grisk barn). $Vroue. Di ha flå¶j ham gåt = De har flået ham godt, dvs. de har (på mer eller mindre ærlig Vis) skaffet ham af med sine Penge. HostrupD.II.1.136. Være færdig til at flaae En, ved at overhænge ham altfor meget. Vends (Melsen.1811).
| fløte | Çflå |
| Sidens top | |