fjælster
fjære·pist| fjælster | fjære·pist |
Se også Ìfjeder (subst.)
subst. _ fièr _ bf. (anvendt som stedn.): fi·èn Frederikshavn; fijèn KærH´Ø (Vends); fièrèn, fij·rèn, fjæ·rèn $Læsø; (vel plur. bf.:) *Fjæren(e), *Ferene (jf. Grüner´Nielsen.LGD.).
[jf. ODS. Fjære I; kun anførte steder i Østjy´N og ´M]
= forstrand el. sandbanke, som overskylles ved højvande. Fi·(è)n ¨ er navnet på en banke ud for Frh (= Frederikshavn), hvor man graver orm til krogfiskeri. AEsp.VO.V.34. Da vi nu kørte hjemad om Aftenen og kom til Bollesbro, hvor der var Skidteri (= spøgeri), siger a (= jeg), om a maatte ikke køre langs ad Stranden, a kunde nemlig køre paa Ferene (Strandkanten), indtil a kom et bitte Stykke hen til en anden Bro. Grüner´Nielsen.LGD.238. (ordet) bruges kun af folk ved strandkanten (nord for Århus), især sandfiskerne: næ de hò wò vÉj·stènviñ¶ i fliè da·w, ¨ så É dèr ɵèn fièr (= når der har været vestenvind i flere dage, så er der ingen forstrand _ og så kan der ikke landes sand). VLisbjergH (F.IV.145; jf. DF.I.78).
| fjælster | fjære·pist |
| Sidens top | |