fjælsomfjære

fjælster

subst. _ genus: neutr.

[< gammeldansk fjalstær (afledning til Çfjæle); jf. stedn. Fjelstervang (DStedn.XVII.490); syn.: fjæle·sted]

= skjul, gemmested. *SSamsø (Hansteen.ca.1825).

fjælsomfjære
Sidens top