Ìfis·fader

fisk

Se også Ìfis·fader (subst.)

Çfis·fader

subst. _ spor. med sideformen fis·fatter.

[dannet i tilslutning til fis·neg; jf. Çfis·moder; SØJy´SØ, ØSønJy´N, spor. i øvrige Sydjy; se kort]

Tæt afhjemlet

= den høstkarl, som slog kornet til det sidst bundne neg; trods navnet og drillerierne (jf. ndf.) synes titlerne fisfader og fismoder at have givet en vis fortrinsstilling under høstfesten (som første par i optoget hjem, på hædersplads under gildet, som første par på dansegulvet etc.), jf. også FDF.III.5ff., SJyMSkr.1936´37.211ff. Den Karl, i hvis Lod det faldt at slaa det sidste Hug, naar man fik opslaaet, fik Titelen Áfi·sfa·è, og Pigen, der kom til at binde det ¨ op, blev Áfi·smo·è. Disse to maatte døje mange Drillerier fra de andre Høstfolks Side. $Løjt. \ (også, i yngre skik) = den høstkarl, som taber (eller hvis høstpige taber) i en særlig konkurrence, efter at sidste neg er høstet [spor. i samme områder] I Haderslevegnen kaster Karlene meget ofte Stryge (jf. Ord&Sag.1982.16) om, hvem der skal være Fisfader ¨ Eller man kan lade Pigerne binde de tre sidste Neg om Kap. Den, der kommer sidst, bliver da Fismor, hendes Mejer Fisfar, hvis da ikke Karlene ogsaa selv kaster Stryge, saa Fisforældrene bliver et tilfældigt ¨ sammenbragt Par. SJyMSkr.1936´37.215.

Ìfis·fader	fisk
Sidens top