fise·åre

Çfis·fader

Se også Çfis·fader (subst.)

Ìfis·fader

subst.

[jf. Ìfis·moder; spor. i Midt- og Sydjy]

_ kun i flg. talemåde (med varianter): Fiisfader lukter selv först, siger börnene gierne til den af deres lige. som beskylder dem at de fiis (= fiser). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).

fise·åre	Çfis·fader
Sidens top