Çfis·fader
Ìfiske| Çfis·fader | Ìfiske |
subst. _ fesk alm.; også (i betydning 3) fe·sk spor. i Thy´S og Hards´NV (muligvis opr. en flertalsform). _ som 1.sms.led: se Èfiske´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også (i betydning 3) stof´neutr. _ plur.: u.end.
1) = rigsm. Saasnart de (dvs. fiskerne) var kommen i Land, delte de Fiskene paa den Maade, at de lagde ligesaamange Dynger, som der var Mand (på båden) og én Dynge til Fartøjet. Grüner´Nielsen.LGD.216. ¡fjetèªgrewèr ¨ ¡di war ¡grusåmt ¡go· å ¡hå¿ te å kom i ¡talèªdepèlsèn, nær wi sku ¡hå¿ wår ¡tæ·rèn ¡fesk = fedtegrever de var grusomt gode at have til at komme i talgdyppelsen, når vi skulle have (vor) tørret fisk. $Anholt. di lo ¡å¬§ti u·lè får¶ å hiñt fesk ve æ ¡haw¶ = de dannede altid »vognlag for at hente fisk ved havet. Skautrup.H.I.133. èn ¡fesk ska ¡swöm· ¡træj¶ ¡g嵶 _ dæñ ska ¡swöm· i ¡wañ¶ _ dæñ ska ¡swöm· i ¡smör næ an ¡ste·©è èn _ o ¡swöm· i ¡bræñvin næ an ¡spi·sè èn = en fisk skal svømme tre gange: den skal svømme i vand _ den skal svømme i smør, når man steger den _ og svømme i brændevin når man spiser den. $Ål. (spec.:) "Sveden fisk" var fisk, der først blev saltet og tørret, og saa havde man dem hængende oppe i skorstenen i større bundter; de blev tilberedt ved at man satte dem i en klemme og holdt dem ind over ilden. VSønJy (SJyMSkr.1935´36.154). _ (fisk var på Vestkysten et vigtigt fødemiddel:) "Nå, hwa fæk I så we dæn¶d gilld?" "¨ føst fæk wi feesk, å så fæk wi feesk, å så fæk wi ¨ taar tåskhowejer, å haj wi e§t fåt dæmm, så haj wi e§t fåt andt end feesk" = "nå, hvad fik I så (at spise) ved det gilde?" "først fik vi fisk, og så fik vi fisk, og så fik vi tørre torskehoveder, og havde vi ikke fået dem, så havde vi ikke fået andet end fisk". RefsH (Thy; Krist.M.I.51). Det er ikke til at forstå ¨ hvordan de fik alle de fisk spist; men måske var det sådan som en gammel mand sagde: "Vi spiste en tar fesk te en stejt fesk å drak fe·skso¶p te" (= vi spiste en tør fisk til en stegt fisk og drak fiskesuppe til). Kaae.Ulfborg.I.30. Kartofler var det tit smaat med, derfor spiste Smaafolk ofte salt Fisk til fersk Fisk. NMKrom.Fanø.I.216. _ (i talrige talemåder, fx:) Do ka ta Fesk få Pæµèn = Du kan kigge i Vejviseren (efter betaling). Der tilføjes for at gøre Haanen større: mæn do ska si¶èl fåµ dæm (= men du skal selv fange dem). AarbVends.1933.100. E Fesk er aaller saa bette en bær i (jo) e Haand te e Mund, dvs. End og den ringeste Kost er ikke at foragte. Schade.52. Jen Fesk poo e Land er bæjer end tov i e Vaand = en fisk på land er bedre end to i vandet. Schade.52. Grø¿Û ær en rå¿e Fesk, få dæn¶ æ dær iµen Bi¿n i = grød er en rar fisk, for den er der ingen ben i. MØJy. Der er Forskel paa Fisk, soi han e Mand, da kør han rundt med Tudser, siges spøgende med Hensyn til Forskellen paa Varer. ØSønJy. Det er inte for e Fisk, men for e Duvelse (= dyppelse, sovs); siges om den, der frier til en Pige for hendes Penges Skyld. Kok.Ordspr.14. fesk å gjæj·stèr løj§tèr triÛi då¿ = fisk og gæster lugter (ilde) tredie dag. Skyum.Mors.I.256. "tøw¶ no let mæn¶ fesken ko·©e" (= tøv nu lidt, mens fisken koger) siges til den stundesløse. MØJy. Nær det blæser æ Tæk å æ Huss, får vi Fisk i æ Rus = når det blæser tækningen af husene, får vi fisk i rusen. AarbHards.1930.143. esk å fesk de gi(r) hastè ma å æ desk = esk (dvs. esketræ anvendt som brændsel) og fisk, det giver hurtigt mad på bordet. Sundeved. \ (overført:) fange/få en god fisk = få våde fødder [spor. i Midt- og Sydjy] \ faste forb. (som navn på leg): fange fisk [spor. i Him] Krist.BRL.540. _ koge fisk. en börneleg kaldes: koge fisk. De, som skal være fisk, lægger sig fladt ned på jorden. A. går og træder på dem, indtil de bliver kogt nok; det prøves ved at ryste deres hænder, er håndledene stive, er de endnu ikke møre, og der må atter trampes på dem. *$Darum. _ rense fisk. ræns fesk: mange Deltagere; en er Fisk, og to skal tage imod; de øvrige stiller sig op parvis, hvert Par har i hinandens Hænder, og Parrene staar tæt sammen i Række; Fisken lægger sig nu frem over de staaendes Hænder og løftes af disse op og kastes fremad i smaa Stød; ved det sidste Par staar de to Modtagere og løfter Fisken ned ved at tage i hans Hænder. *Vends. _ trække fisk i land = lege himmelspræt. *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fladfisk (i modsætning til torsk og sild) [Samsø] Naar der i Nordby tales om Fisk, menes dermed i Almindelighed kun Fladfisk. FrJacobsen.ca.1860. \ (spor. også:) om andre begrænsede typer fisk (i forhold til rigsmål). i gammel da·w rænt di hwetjen kolle hÉller sel¶ mæ te fesk; no rænner wi kolle mæ, men entj sel¶ = i gamle dage regnede de hverken kuller eller sild med til fisk; nu regner vi kuller med, men ikke sild. VennebjergH (AEsp.VO.). Ved bundgarnsfiskeri ¨ blev kun hornfisk regnet for fisk. En mand kunne godt komme hjem og fortælle, at de aldrig havde haft en fisk den dag, selv om han havde en sæk halvfuld af torsk. AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) som kollektiv el. stoflig betegnelse.
3.1) = mængde af (forskellige) fisk; fangst [spor. i Nørrejy] Haj war tjør fraa Hjemment længh førri Dav aa war aapaa Strajen ette Feske = han var kørt hjemmefra længe før dag og var på stranden efter fiskene (dvs. fangsten). Thise.LL.32. Så be¡djø·nt di å hòl e¶j på Bakkeren. Pø¶keri sku ta Feski å Krogen = så begyndte de at hale bakkerne ind (jf. Çbakke 4); »pøkeren skulle tage fisken af krogene. AEsp.GG.28. Næ¿r di så komèr o klÉj¶èr å i s浶, så ska kuènèn manè gåµ· ha kòrèn èpo heñèr rø©¶ uw¶Û å sæ·l feskèÛ = når de (dvs. fiskerne) så kommer af tøjet og i seng, så skal konen mange gange have kurven på sin ryg ud at sælge fiskene. Kvolsgaard.F.57.
3.2) = fiskens kød (som mad) [spor. i Nørrejy] de er æ pÉɶn hwitj fesk (= det er et, dvs. noget pænt hvid fisk), kan siges fx. om en kogt torsks kød. AEsp.VO. læ mæ fo nöj så¬t te de hæ¿ fesk, de små·©è mæ så hjæj¶n = lad mig få noget salt til det her fisk, det smager mig så vammelt. $Agger. Hvis fiskene (dvs. tørret ising) var blevet for tørre, eller de var for tynde, således at det ikke var let at pille "æ fesk" (= kødet) af dem, så blev de ¨ klippet i strimler ¨ og spist med benene i. SVJy. \ (også, spøgende:) om andet "kød". Han er not (= noget) løs i æ Fisk (= uselvstændig, svag Karakter). *AarbHards.1930.136. gjør æ Katofler mier hoer i æ Fisk = gøre kartoflerne (der er blevet bløde under spiring) mere hårde i kødet. *Sall (SkiveU. 18/6 1915).
4) (overført) = person (karakteriseret ved foranstående adj.) [spor. afhjemlet] han ær èn dø¶ fesk = han er en død (dvs. kedelig) karl. $Vroue.
| Çfis·fader | Ìfiske |
| Sidens top | |