firre·mirre
Ìfirris| firre·mirre | Ìfirris |
subst. _ med sideformen firren¡ved. _ 1.led: ferè´ alm.; spor. også færè´, *firre´, *farre´; (i betydning 1) ferèn´ dele af Midt-, Syd- og Sønderjy (inden for de røde linier på kortet). _ 2.led: ´¡ve/´¡we (K 3.1) alm.; spor. også *´vej, *´vaj _ genus: fk. alm.; neutr. ØSønJy´M (mellem Haderslev og Åbenrå).
[muligvis < middeltysk vürwiz, virwiz (= forundring mv.), jf. DF.XXXII.164ff.; sideformen med ´n´ er muligvis vbs. til firre 3]
1) = forvirret travlhed; ståhej [Sydjy,VSønJy (± Rømø, men med tilgrænsende områder af Hards, MØJy og ØSønJy), spredt i øvrige MØJy´S og ØSønJy (nord for rigsgrænsen, ± Sundeved), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
förrevid, förvid, firvid = en u´betencht hastighed. SVJy (Anchersen.ca.1700). Sekèt Ferè¡ve ¡hæ·r ær. Vi fek jo ¡u¡vind·tènd ¡Fræmèr, å ¡di ska ha ¡Ondèn å ¡mæ è ¡Tåch e Klok ¡tre¶ = sikke en travlhed her er; vi fik jo uventede gæster, og de skal have middagsmad og med toget klokken tre. HostrupD.II.1.156. É hæ·st ske·ñ få ham, ò så bløw¶ a ræj¶ fåe è bö¿n ò skøñt mæ ò fo èm iñ¶, ò i dæn ferève blöw mi poµ¶ hæn· = hestene skennede for ham (dvs. løb løbsk), og så blev jeg ræd for børnene og skyndte mig at få dem ind, og i det virvar blev min pung henne (dvs. væk). $Lejrskov. (talemåde:) Der er en Ferreve ¨, som der skulde en Høn slawtes (= som skulle der slagtes en høne). AarbHards.1930.120.
2) = (travlt, forvirret, ubelejligt) øjeblik; især i forb. som i den/det firre¡vid, i samme firre¡vid [spredt i ØSønJy´N og ´M, spor. i øvrige område for betydning 1] de vår li·© i dæn færève, vi ståj¶ å sku¬ iñ¶ te oñèn = det var (dvs. skete) lige i det øjeblik, vi stod og skulle ind til middagsmaden (jf. onden). $Agerskov. A haj Bovl mæ mi Skovl, den braet aa i saem Ferreve’ brat a æ Handlej aa fik et Skaarr i æ Lænd = jeg havde »bøvl med min skovl: den brækkede, og i samme øjeblik brækkede jeg håndleddet og fik et skud (dvs. hold) i lænden. ØSønJy´N.
| firre·mirre | Ìfirris |
| Sidens top | |