firrelfirre¡ved

firre·mirre

subst. _ med sideformen firme¡ri. _ *fermeri HillerslevH (Thy); fermè¡rí (K 2.0) $Torsted; *ferrimeri HassingH (Thy); *firrimyrri, *fermerik HindstedH (Him); *fyrremyrre NørhaldH (Ommers); *fermeri HjermH (Hards).

[1.sms.led formentlig det samme som i firre¡ved el. fiddi¡vave; jf. ØMO. firremirre (= krimskrams, rod), ældre rigsmål (VSO.II.82) firremirre (= dims); sideformen synes fremkommet ved omtolkning til ´e¡ri og evt. under indflydelse af firme 1; kun anførte steder i Nordjy og Midtjy´N]

= urede, roderi; tumult. en gammel Mand sagde om Neg der var vaade i Enden: Æ »Røv er i en sølle Ferrimeri. HassingH. ENiels.Vive.209. ¡de æ èn slæm¶ fermè¡rí (= det er en slem firmeri), dvs. indviklet sag el. forhold. $Torsted. Krist.JyF.XIII.279.

firrelfirre¡ved
Sidens top