firre¡ved
Çfirris| firre¡ved | Çfirris |
Se også Çfirris (subst.)
subst. _ fer¶is alm.; fær¶is $Skannerup, Mols. _ genus: stof´neutr. el. fk.
[< firre 1; spredt i MØJy, spor. i tilgrænsende dele af Fjends, Ommers og Djurs; fortrinsvis i ældre kilder]
= forvirret travlhed; postyr. De bløw et grow Færris, da Thames kjor galt = der blev en stor Forvirring og et stort Tilløb, da Thomas kørte løbsk (og faldt af vognen). Mols. a bryj mæ it om å væe die, dæ æ så¶n et ferris = jeg bryder mig ikke om at være (ansat) der; der er sådan en fortravlethed der. GjernH. \ (også) = besvær, ulejlighed [spor. i samme områder] A haj en faale Ferris mæ Fredrik ¨ de Gaang han wa po Vej te aa slo sæ te Flasken = jeg havde et forfærdeligt besvær med Frederik, dengang han var på vej til at slå sig på flasken (dvs. blive drikfældig). PJæger.IF.11.
| firre¡ved | Çfirris |
| Sidens top | |