fin·mellemmadfinnike

Se også Ìfinde (subst.)

finne

subst. _ fen·/fen/fe÷n/Áfen· (K 1.3) alm. (stedvis dog også optegnet med ´ñ, hvor dette er muligt, jf. K 4.4); også (ældre) fe¶j Vends´N; også (ældre) fe÷j/feç÷j (K 1.3) Vends´M og ´S, Læsø; fin· SVJy (vsa. fiñ·), $Vodder; Áfæn· Angel. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også (ældre) fe÷j VennebjergH (Vends); også (ældre) feç÷j BørglumH (Vends); fejè HadsH (MØJy).

 Næste betydning

1) = rigsm. (på fisk) [spredt afhjemlet (± Fjolde); syn.: flinner] wi oo¶ di tÒÒr fløjjer mæ fenner å hue å de hile = vi åd de tørre flyndere med finner og hoved og det hele. AEsp.VO. _ (overført:) hañ ku hwær§kèn rør hå·l hæ¬è feñ· (= han kunne hverken røre hale eller finne) så syg el. træt var han. $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = vinge på rokkens »ten [spor. i NVJy og MØJy]

 Forrige betydning

3) = opstående skarp kant på et stykke træ. *Vends (F.).

fin·mellemmadfinnike
Sidens top