ÈFind

Çfinde

Se også Çfinde (verb.)

Ìfinde

subst. _ fen· $Voldby; *fjennd Anholt; feñ·, fiñ· Hards; fiñ· $Darum.

[vel beslægtet med vestnordisk fitna (= blive fed); jf. ØMO. finde I (hvor ordet antages afledt af finde = føle, ved hjælp af følesansen, en betydning, der ikke kendes i jysk); spredt i Hards´V, spor. i SVJy´V og VSønJy´N, desuden $Voldby og Anholt]

= fedtlag; fedme. (om et dyr:) æ feñ· he¬erer æn e§t = fedmen »hilder den ikke (idet den er mager). Hards (PKMadsen.Opt.). hendes Mand vilde drikke, men han var ogsaa godt i Stand, ja, en (= man) kan sige, han døde ligefrem af Finne. Hards (Krist.DS.NyRk.VI.131). Tid efter anden blev hun mere og mere før og fik saadan en daarlig Ansigtsfarve. Hun blev som helt forskrækket ved sig selv og vidste ikke andet, end det var æ Finne, der var falden paa hende. Krist.JyF.VII.2. dær ær æn tyk Law Fiñ· o æn (= der er et tykt lag fedt på den), om Spæk på et slagtet Dyr. Hards (Røjkjær.Opt.).

ÈFind	Çfinde
Sidens top