finligfinne

fin·mellemmad

subst. _ el. (i to ord) fin mellemmad.

[spredt i Vends, spor. i Him, Thy og Fjends]

= mellemmad af sigtebrød. Aa Finbrøj fæk vi, nær di ha no, i fin Melmad om Sønda Mon te vor Dover; en Skyv Finbrøj uen Smør men mæ i Stomp Vost a bi te, de var en Herreret = af »finbrød fik vi, når de havde noget, en finmellemmad søndag morgen til vor morgenmad; en skive finbrød uden smør, men med en stump ost at bide til, det var en herreret. Vends.

finligfinne
Sidens top