ÌfejlÈfejl

Se også Ìfejl (subst.), Èfejl (adv.)

Çfejl

adj. _ udtales som »Ìfejl. _ plur.: fæj·l, fÉj·l etc. (analogt med Ìfejl) alm.; u.end. $Anholt, Mols, MØJy, spor. i Vends.

= forkert, fejlagtig. a er kommen i no fæjjl båwser = jeg er kommet i nogle forkerte bukser. AEsp.VO. han ¡spå·r po di ¡fÉj·l ¡ste·èr = han sparer på de forkerte steder. $Torsted. hon håÛ fåt de ¡fej¶èÏ ¡bi¶èn ¡u¶èÛ åw s浶èn = hun havde fået det forkerte ben ud af sengen (dvs. var sur). $Hundslund. de æ gon ¡åm¶ i de fej·Ï hi·èn = det (dvs. vejret) er gået om i det forkerte hjørne. $Tved. æ klå§k ær fæj¶l i sla = klokken er forkert i slaget (dvs. slår forkert). $Vroue. \ faste forb.: ikke så fejl = ikke så dårlig (dvs. god, dygtig) [spredt i Nørrejy] haj er såmæçj entj så fæj¶l; ha·m ka do gåt wÉr tjænt mæ, min pi·g = han er såmænd ikke så ringe; ham kan du godt være tjent med, min pige. AEsp.VO. Da er du helsen ett saa fejl te aa forlang for di Sager! = da er du ellers dygtig til at forlange for dine sager. Aakj.BE.14. _ den fejle hånd = venstre hånd [spredt i Nørrejy] do ga ham denj fæjl hånj = du gav ham den forkerte hånd. Han. _ være fejl på (den) = tage fejl [spor. i Syd- og Sønderjy] "De er ingen Salm’bog, Rasmus, de er en ny Testament’." "Nej, de e’ do fejl aa ¨ de er en Salm’bog". SprogfAlm.1897.94. _ jf. også gøre fejl »regning.

ÌfejlÈfejl
Sidens top