fegefyr
feger| fegefyr | feger |
Se også Ìfige (verb.)
subst. _ med sideformen fegi. _ fe·©èn MØJy´N; fe·©i MØJy´V.
[formentlig < fege; spor. i anførte områder]
_ kun i flg. forb.: (komme/være/sidde) i fegen/fegi = i klemme, i knibe; i klammeri. ¡dæ¿è kam han i ¡fe·©èn = der gik han i fælden (i kortspil; vel egtl. "der kom han i klemme"). $Todbjerg. sihn ætte ¨ kam han i Fegi, da maat han bøww, aa de ku han ha gaat ow = sidenhen kom han (nemlig en morder) i knibe, da måtte han bøje (sig), og det kunne han have godt af. Jyden.I.39. A wa komn i fe·gi mæ ham, ¡kjeÏtreµèn = jeg var kommet i klammeri med ham, kæltringen. GjernH.
| fegefyr | feger |
| Sidens top | |