fegefegen

fegefyr

subst. _ fe§kfyr, fekfy¿r Holmsland (Røjkjær.Opt.); *fegfyr ØHanH; *fekfyr BøllingH (Hards).

[jf. ODS. fejefyr, norsk fegefyr]

= skærsild. (rim:) naar Dawen gryer, / aa Spøgels waanker / æd Fegefyr (= når dagen gryr, og spøgelser vanker, dvs. går mod fegefyr)¨ (formentlig) er sagnet fra den katolske Tid. *ØHanH (Krist.DS.NyRk.II.100). \ (overført:) komme i fegefyr = komme i knibe, komme galt af sted [kun anførte steder i Hards´V]

fegefegen
Sidens top