fegfegefyr

fege

verb. _ med sideformen fegie. _ *fegi VLisbjergH. _ præt.: *fegt ØLisbjergH. _ ptc.: fe©it GjernH; *feget SønderlyngH, HoulbjergH og SabroH.

[af uvis opr.; spor. i Ommers´V, MØJy´N og ´M]

= fange, gribe; få fat i. Feget = (ieg fik ham) fat. Ommers´V (Vistoft.ca.1825). do fegt en it (= du greb den ikke), i Boldspil. MØJy´M. (overført, i ptc.:) feget, dvs. trængt op i en krog. SabroH (MØJy´N). han blöw feget, dvs. kom i forlegenhed, i fedtefadet. HoulbjergH (MØJy´N). \ (hertil muligvis:) feeg, fege = udfritte. *HadsH (MØJy´S).

fegfegefyr
Sidens top