farte
Çfarve| farte | Çfarve |
Se også Çfarve (verb.)
subst. _ farè/Áfarè (K 1.9) alm. (også far·, spor. fa·r); faro Djurs´N (i ældre kilder også Djurs´S, jf. JakMadsen.79); også Áfærè SSlesv. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 2) også stof´neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = kulør [syn.: ku¡lør, lød x] far· (Farve) bruges kun om paamalet Farve. En Væg kan baade siges at have en køn Farve og en køn Kulør; en Blomst kan kun siges at have en køn Kulør. $Vodder. (talemåder, med varianter:) ¡vír æ ¡enè ¡far· = hvid er ingen Farve (sagde de gamle). $Vodder. Om Uldens Farve sagde man undertiden: "Det har den farve, Faarene har baaret det". Anholt. "Hun hår swå¶t Farre å rø Bedröwels" (= hun har sort farve og rød bedrøvelse), om en som sørger udvortes. Hards (Røjkjær.Opt.). \ i farve. ifar = ensfarvet, om Heste af en Colør. *Sall (AnonymÌ£.ca.1840).
2) = farvestof (som pulver el. væske). Af andre Farvemidler, som brugtes meget i min Tid, var Blaatræ og Krons det mest almindelige. Af dette kunde der fremstilles en smuk, sort Farve. KrSøndergaard.G.20. a ¡men da vi kam èt li¬è kon ¡farè ªi = jeg mener da, vi kom et lille Korn (dvs. en smule) Farve i (Smørret). $Øsby. dær sto¿r nöj blo¿ farè i æ stuè gry·r = der står noget blå farve(lud) i den store gryde. $Vroue. Man mente, at farve "brændte". Derfor skulle folk med åreknuder helst gå i strømper af ufarvet uld. AEsp.VO.V. \ (spec.) = kiseljord, brugt ved glasering af potter [spor. i MØJy´M; fagsprog] Denne saakaldte "Farve" findes som et Lag paa bunden af de fleste Moser i Landet, under Navn af "Slik" ¨ Pottemagere kunne aldrig nemmere forskaffe sig den til Glassuren brugelige Kiseljord, end ved at anvende hiin "Farve". Schythe.SkanderborgAmt.726.
| farte | Çfarve |
| Sidens top | |