fartÌfarve

farte

verb. _ få·rt, fa·rt/Áfa·t etc. (med samme vokal som i »fart; mht. acc.2 se K 1.9), oftest dog anvendt tryksvagt (med tab af længde og accent). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vist < rigsmål; spredt afhjemlet]

= strejfe; rejse (rastløst); især i tryktabsforb. som farte ¡rundt, ¡om, om¡kring. vi Áfa·tè it så möjè = (vi) rejser ikke så meget ud. $Als. vi Áfarte it = vi er ikke udsvævende. AlsOrdsaml. (jf. fart 4).

fartÌfarve
Sidens top