Ìfarvefarve·gryde

Se også Ìfarve (subst.)

Çfarve

verb. _ inf.: farè/Áfarè (K 1.9) alm. (også far·, spor. fa·r); faro Djurs´N; også Áfærè SSlesv. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. Øst- og Sønderjy samt NØDjurs (K 6.2), sideform i Sall, Fjends og Sønderjy´V (K 6.2). _ ptc.: far¶èt/far¶è etc. (K 6.1) alm.; farèt/farè etc. (uden stød) $Vroue, Djurs´N, SSamsø, Sønderjy´SØ (K 1.1), sideform spor. i Vends og MØJy´Ø; også farèn $Anholt, $Tved.

= rigsm. Min mor farvede ¨ i urin. »Lødgryden stod på arnestedet med urinen og garnet i. Hun købte indigoblåt som pulver og kom det i urinen ¨ Garn der var farvet på denne måde falmede aldrig. AEsp.VO. Mæns a wa bå¶n, be¡gø·nd èÛ hæj·s å blyw skek å bru¶, te i sen dje töw¶ hæn¶ te¶ èn farèr å fek èÛ far¶rèÛ å öwèrsko·r = mens jeg var barn, begyndte det ellers at blive skik og brug, at man sendte sit tøj til en farver og fik det farvet og overskåret (jf. skære x). NPBjerreg.ÅOmmers.44. di røv Morrer a prest Saften å te a farre Smør mæ = de rev gulerødder og pressede saften af til at farve smør med. Vends. _ (spec.:) hun wa farèr gåt åp i hinè huè = hun var farvet godt op i hendes hoved, om stærk rødmen. $Vroue. E ¡Ty far· ¡a¶ = Tøjet farver ¡af. HostrupD.II.1.119. \ (hertil:) farvet = rigsm. [spor. afhjemlet; syn.: ku¡lørt]

Ìfarvefarve·gryde
Sidens top